Du skriver under på:
- Det danske landbrug skal stoppe med at dyrke jorden og sprede gødning langs vores sårbare vandløb, fjorde og kyster, hvor iltsvindet i dag er værst.
- Konkret skal det danske landbrug nedbringe sin udledning af kvælstof med en tredjedel.
- Danmark skal leve op til EU-målet om at sikre sunde fjorde og havområder. Lige nu er kun 5 ud af 109 kystvande i “god økologisk tilstand”.
Landbrugets kvælstof skaber iltsvind
Algesuppe, gold havbund og døde fisk på stranden. I sensommeren 2023 blev de danske fjorde ramt af historisk voldsomt iltsvind.
Og allerede i marts og april 2024 er store og meget tidlige forekomster af hurtigt-voksende alger – også kendt som fedtemøg – et dystert varsel om, at endnu en slem iltsvinds-sæson kan være på vej!
Årsagen er velkendt: Landbruget fylder 60 % af Danmarks areal og bruger enorme mængder gylle og gødning på de dyrkede marker. Når resterne af kvælstof ender i vandmiljøet, fører det til algeopblomstringer og iltsvind, som kvæler vores fjorde og slår fisk, ålegræs og bunddyr ihjel.
70 procent af det kvælstof, som udledes til vores vandmiljø, kommer fra landbruget - imens 8 procent kommer fra spildevand fra byer og industri, som i forvejen er stærkt reguleret. De sidste 22 procent stammer fra naturlige kilder. Landbruget er altså langt den største årsag til problemet, og derfor er en reduktion af landbrugets areal og kvælstofudledning den eneste løsning.
Skiftende regeringer har i årtier svigtet vores fælles natur og ladet problemerne vokse til uoverskuelige højder – selvom årsagen længe har været veldokumenteret: Vi mangler ikke viden - kun politisk handling.
Vi vil have livet tilbage i de gispende danske fjorde og farvande. Skriv under nu og stop iltsvind!
Stop iltsvind - Skriv under nu!-
Store mængder kvælstof, som stammer fra landbrugets udledning af gylle og gødning på markerne, ender via vandløb i havet. Her fører det om sommeren og efteråret til algeopblomstringer, som skaber iltsvind. Ved iltsvind falder koncentrationen af ilt i havet til så lavt et niveau, at dyr og planter kan tage skade eller dø.
Når der næsten ikke er mere ilt tilbage i havbunden, kommer der et hvidt dække af svovlbakterier på bunden. Et såkaldt lig-lagen.
I allerværste fald kan der ske en bundvending, hvor ophobning af svovlbrinte løfter det øverste lag af havbunden, så giftige gasser bobler ud i vandet og dræber alt liv øjeblikkeligt.
-
I efteråret 2023 var vi vidner til et historisk voldsomt iltsvind. Det værste i 20 år.
Et område større end Sjælland blev i september 2023 ramt af iltsvind. Det er det næststørste område nogensinde, kun overgået af iltsvindet i 2002.
Det samlede område i de indre danske farvande, som bliver ramt af iltsvind, er steget markant siden 2010. Og for første gang siden 2008 kom der udbredt iltsvind i det sydlige og centrale Kattegat.
Det viser en iltsvindsrapport fra Aarhus Universitet.
Døde fisk og lig-lagen
De områder i de indre danske farvande, som blev hårdest ramt af iltsvind, var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav og Femern Bælt. I mange af disse områder var der så lidt ilt i bundvandet, at der blev frigivet giftig svovlbrinte fra bunden.
”I flere områder var situationen meget kritisk for især bundlevende dyr, fisk og planter. Der blev observeret døde fisk i Limfjorden, og lig-lagen på bunden i flere områder,” konkluderer rapporten.
-
Iltsvind skyldes for meget kvælstof i vandet.
I gennemsnit bliver der udledt 56.300 tons kvælstof til vores kystvande om året. Det viser en opgørelse fra Miljøministeriet. Ifølge eksperter og Miljøstyrelsen må der højst udledes 38.000 tons kvælstof om året, hvis vi skal opnå god økologisk tilstand i vores fjorde, søer, vandløb og indre farvande.
70 procent af kvælstoffet stammer fra landbrugets udledning af gylle og gødning på markerne. Derfor er det her, politikerne skal sætte ind, for at løse problemet. Konkret skal landbruget nedbringe sin kvælstofudledning med en tredjedel.
For at nedbringe udledningen af kvælstof så meget, skal landbruget stoppe med at dyrke jorden og sprede gødning langs vores vandløb, kyster og fjorde, hvor iltsvindet i dag er værst. I første omgang kan markerne lægge brak, men senere bør de udtages helt, så man kan skabe natur på områderne.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at indsatsen mod kvælstof bør tænkes sammen med andre indsatser. Mange af de områder, som er relevante i forhold til at nedbringe udledningen af kvælstof, er nemlig også vigtige i forhold til at reducere CO2-udledningen, lave klimasikring, udvikle naturområder og genoprette vandløb.
- Jens Würgler, forsker ved AU til Jyllands-Posten.
- Stiig Markager, Professor i Havmiljø ved AU til TV2.
- Anders Panum Jensen, Miljødirektør i Landbrug & Fødevarer til DR.
- Kaare Manniche Ebert, Biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund til TV2.
Danmark holder vejret
Søndag d. 29. oktober 2023 kl. 12 holdt Danmark bogstaveligt talt vejret, da tusindvis af danskere i hele landet på samme tid holdt vejret i 30 sekunder.
Under overskriften Danmark holder vejret mødte bekymrede borgere op til flere end 60 lokale arrangementer eller delte billeder af sig selv på sociale medier, hvor de holdt vejret i sympati med det gispende hav og de kvalte fisk - for at vise deres sorg og vrede over, at havet flere steder er dødt.
Du kan se billeder fra eventet på Instagram og Facebook ved at søge på hashtagget #danmarkholdervejret.
Stop iltsvind - skriv under!-
Kyst- og naturturisme i Danmark omsætter årligt for tæt på 70 milliarder kroner og beskæftiger 63.000 mennesker. Landbrugets ødelæggelse af vores fjorde med kvælstofforurening er ikke bare skadeligt for livet i havet, men også skadeligt for andre erhverv. Ikke kun fiskeriet - men også kystturismen - rammes voldsomt hårdt, når fiskene dør, og de danske badestrande rammes af algeopblomstring, fedtemøg og uklart vand.
-
Iltsvind er desværre ikke et nyt problem. Og Danmarks Naturfredningsforening (DN) arbejder hårdt for af at få mindsket landbrugets udledning af kvælstof, der er skyld i iltsvindet. Udover denne kampagne forsøger DN at påvirke politikere til handling - både i Danmark og internationalt.
I september klagede DN til EU sammen med Greenpeace, Danmarks Sportsfiskerforbund og Rådet for Grøn Omstilling.
Foreningerne har henvendt sig til EU, fordi intet tyder på, at Danmark når at nedbringe udledningen af kvælstof nok til at leve op til kravene i EU’s vandrammedirektiv i 2027. Udledningen af kvælstof er nemlig ikke faldet de seneste ti år.
De vurderer også, at det manglende fald i den danske udledning af kvælstof strider imod en række andre EU-direktiver; nitrat-, habitat- og havrammestrategidirektivet.
Endelig mener foreningerne ikke, at regeringen kan nå Miljøstyrelsens mål med vandplanerne for 2021-2027. Blandet andet fordi kvælstofreduktionerne skal komme fra frivillige aftaler med landbruget, som historisk set ikke har virket.
Tidligere i år kom de fire foreninger med en fælles plan: Kvælstofbremsen i bund – udspil til kvælstofreduktion frem mod 2027.